Brochurer der hjælper i en svær tid​​

​Min sidste vilje – beskriv dine ønsker til din sidste afsked

​Min sidste vilje er en blanket, som du har mulighed for at udfylde, hvis du har nogle særlige ønsker til, hvordan din begravelse eller bisættelse skal foregå. På den måde har du mulighed for at få indflydelse på din egen afsked, samtidig med at du kan skåne dine efterladte for at træffe svære beslutninger i en i forvejen svær tid.

Hvis du har brug for hjælp til udfyldelsen, så er du velkommen til at kigge forbi vores begravelsesforretning i Aalestrup nær Aars, Løgstør og Nørager.​

Udfyld den nye digitale Min sidste vilje

Vi anbefaler at udfylde den nye digitale udgave af Min sidste vilje på minsidstevilje.nu. Så kan du være sikker på, at dine oplysninger opbevares sikkert, og at dine ønsker videregives til dine pårørende ved dødsfaldet.

Når du udfylder Min sidste vilje elektronisk, kan du selv tilpasse og ændre dine ønsker løbende. Du kan også få vejledning til en række praktiske forhold i forbindelse med din afsked, og du kan vælge, hvilke pårørende der skal have adgang til dine oplysninger før eller efter dødsfaldet.

​Ved en digital udfyldelse af Min sidste vilje kan bedemanden, der skal stå for din begravelse eller bisættelse, nemt få adgang til dine registrerede ønsker. Dette giver bedemanden og dine pårørende mulighed for sammen at arrangere en værdig afsked for dig.

Kontakt os og hør mere eller få hjælp til udfyldelsen

Der er mange fordele ved at udfylde Min sidste vilje elektronisk. Du kan løbende opdatere med dine ønsker, og oplysningerne bliver sikkert videregivet til dine pårørende og bedemanden.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere om Min sidste vilje, eller hvis du har brug for hjælp til udfyldelsen.​​

Download brochurer

Du kan enten downloade den enkelte brochure, eller få udleveret
​den i printet form ved henvendelse til vores kontor.​

Min sidste vilje bliver nu digital

Nu kan du sikre, at du får lige præcis den begravelse eller bisættelse, du ønsker. Med den nye digitale løsning ”Min Sidste Vilje” kan du gennem hele livet tage stilling til, hvad du ønsker i døden – og sikre, at dine pårørende får besked om det. Løsningen er helt gratis at bruge.

Hidtil har vi ikke i Danmark kunnet være sikre på, at ønsker for vores begravelse eller bisættelse blev kendt. De pårørende risikerede først at kende til den afdødes ønsker til afskeden for sent – i værste tilfælde efter den havde fundet sted. Papirudgaven blev måske aldrig fundet. Det sker også ofte, at familier er i tvivl eller uenige om, hvordan de skal arrangere det sidste farvel til deres kære.​​

“Min sidste vilje” giver mulighed for at udforme en skriftlig erklæring, som fortæller, hvad man ønsker i forbindelse med sin begravelse.

“Min sidste vilje” er en fortrykt formular, som man kan ringe og bestille hos os, downloade den her på siden, eller få den udleveret ved at henvende sig i vores forretning.

Det er vigtigt, at de pårørende er bekendt med ønskerne i dette dokument.

Derfor anbefales det, at genparten af dokumentet aeveres til et familiemedlem eller til Farsø Begravelsesforretning.

​En børnebog, der handler om døden…

Børnene Tut og Tobias har mistet deres onkel, og bogen handler om de tanker, børnene gør sig omkring hans

død. Hvor er han henne? Og hvad betyder det at stille træskoene?

Det er vigtigt, men svært at tale om døden. ”Hvor går man hen, når man går bort?” kan ved fælles læsning eller højtlæsning være med til at sætte ord på det at miste et familiemedlem eller en ven og give stof til samtale mellem børn og voksne.

“Hvor går man hen, når man går bort?” er skrevet af Aage Brandt med tegninger af Palle Bregnhøj. Bogen er indlæst på CD af skuespiller Lone Hertz. Bogen med CD kan fås hos os ved at henvende dig til Farsø Begravelsesforretning.

Elysium Begravelsesopsparing

I livets mange faser tager vi hele tiden stilling. Den sidste fase i livet er døden. Den kan virke skræmmende, men vi kan forberede os selv og hjælpe vores efterladte i sorgen. Du behøver ikke vente til sidste stund, men kan gøre det i god tid ved at tage stilling. Du kan f.eks. udfylde ’Min sidste vilje’, så dine efterladte kender dine ønsker, og samtidig etablere en opsparing, der matcher ønskerne, så dine pårørende ikke står med økonomiske udfordringer midt i sorgens stund.

Hvad er Elysium Begravelsesopsparing?

Elysium Begravelsesopsparing er en opsparingsforening for alle over 18 år, der ønsker at sikre, at der er økonomiske midler til rådighed til egen begravelse/bisættelse. Medlemmerne af Brancheforeningen Danske Bedemænd tilbyder en sikker og godkendt opsparingsordning, som gør det muligt selv at drage omsorg for udgiften til egen begravelse/bisættelse.

Tryghed i en svær tid​

"Som familie følte vi os set, hørt og forstået i vores svære tid, da vores far i en alt for tidlig alder blev taget fra os. Ditte viste stort overblik og ro. Det var en stor trøst at vide, der var styr på alt, og vi blev stillet de helt rigtige spørgsmål, så vi kunne tage de beslutninger, der skulle til”

Jesper , Gøttrup

Hvad koster en bedemand?

Vores priser afhænger af, hvilken form for afsked der ønskes, og hvad der er af særlige ønsker. 

Du kan finde en række eksempler på, hvor meget en henholdsvis begravelse eller bisættelse kan koste hos os ved at klikke her.

Skriv til os

Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage med et uforpligtende tilbud.

 
 
 
 

Ved anvendelse af kontaktformularen accepterer du vores privatlivspolitik

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Vi er en del af

2

Besøg vores afdeling i ​Farsø

1

Du er altid velkommen til at kontakte os​

Vesthimmerlands Begravelse

CVR​:  39505584

Nørrehedevej 5, 9620 Aalestrup

Klik her for rutevejledning